Liva har, af uforklarlige årsager, et temperament ud over det sædvanlige. Hånd i hånd med det, går en vilje, stærk som få og som jeg er sikker på en gang med tiden, vil føre hende langt i livet.
Men lige nu driver dette voldsomme temperament og den mest selvstændige og målbevidste 3-åring jeg nogensinde har mødt, mig vanvittig. I morges skreg Liva i 20 minutter, fordi jeg ikke tænkte, at knappe alle knapper i hendes skjorte, bare så hun selv kunne knappe dem op igen 2 sekunder senere.
Dette resulterede i en højlydt og langvarig time out på rummet. I morgen er der desuden en lille bonus chokolade i Novas julestrømpe. Liva derimod får et brev fra julemanden, hvor han venligt, men bestemt opfordrer hende til, at gøre som mor og far siger og ikke skrige, hver gang hun ikke får sin vilje.
